I bagklogskabens klare lys

Jeg vil ikke sige at dette semester på Vidensmedier har givet mig et nyt syn på medier, men det har både givet mig et bredere perspektiv og et skarpere blik.
Et bredere perspektiv, fordi jeg har fundet ud af, hvor komplekst, et simpelt ord som ’medie’ kan opfattes, og hvor meget det stritter imod, når man prøver at definere det, putte det ned i en ’kasse’. Måske er det derfor, at der findes så mange forskellige ’kasser’; der er ikke én, der beskriver det udtømmende. Og bredere fordi jeg er blevet bedre til at se begrebet oppefra, så jeg nemmere kan finde den rigtige ’kasse’ til det jeg forsøger at forklare.

Jeg har også fået et skarpere blik på hvor jeg kan finde kvaliteterne ved de nye medier, og ved re-medieeringen af de gamle. Altså hvilke kvaliteter, jeg skal lede efter i de nye medier: Blogs kan f.eks. bruges til meget andet end ligegyldig dagbog (altså ligegyldig for alle andre end forfatteren), blogs kan blandt andet bruges til, at fastholde intelligente tanker i forsker-blogs, og til at ’afgøre’, hvem der vandt debatten, i den amerikanske valgkamp.

Hvis begrebet medier er svært at håndtere, er ’vidensmedier’ heller ikke entydigt. Man kan dele viden i, og gennem alle medier, men en doktordisputats afleveret gennem telefonen gemmes ikke, og i værste fald, bliver den måske ikke engang forstået. Den slags viden, skal præsenteres på skrift, før vi kan få det fulde udbytte. Modsat vil en chat mellem venner, der ser hinanden hver dag, men alligevel liiiige skal dele, hvad de oplevede på vej hjem fra skole, være kedelig og intetsigende på skrift. Ingen medier er udelukkende vidensmedier, men nogle medier har altså bedre mulighed for at være det. Definitionen ligger her, i den optik, du ser mediet i.

Min hverdags medielandskab har ikke ændret sig markant: Jeg henter stadig podcasts, men nu fra flere udbydere, og jeg spilder stadig meget tid på nettet, selv om jeg navigerer mere hjemmevant, nu ved jeg bare hvorfor det er så nemt at fare vild (tak serendipitet). Til gengæld er jeg blevet mere opmærksom på, hvordan medier sender tråde ind i alle aspekter af mit liv, og infiltrerer stort set hver handling jeg foretager mig.
Netop derfor er det godt at have fået en basis for at beskue dette net, og hvilke konsekvenser det har, nu og i fremtiden.

Kan vi stole på Wikipedia?

Hazel Engelsmann & Hanne Hellisen

Vi synes, Wikipedia er spændende, fordi det er et site, der har vundet meget frem gennem de senere år, og et site hvis værdi stiger eksponentielt med antallet af brugere helt i tråd med det nye web 2.0 begreb. Wikipedia er på mange måder indbegrebet af det brugerstyrede site, og det er interessant at dykke ned i de styrker og svagheder, et så anarkistisk system har. Det er også helt anderledes end noget opslagsværk, vi har set før, ikke mindst med tanke på, hvor mange forskellige sprog Wikipedia findes på, og tanken om, at der ikke er nogen grænse for, hvor stort et sådan værk kan blive, må også tage pusten fra selv den mest garvede encyklopædi-redaktør.
Vi vil gerne undersøge Wikipedias troværdighed i forhold til, at det er et online leksikon med udelukkende brugerskabt indhold, og sammenligne det med den traditionelle trykte encyklopædi, der har udvalgte professionelle eksperter i redaktionen. Derfor stiller vi spørgsmål som; hvordan lever Wikipedia op til encyklopædiens oprindelige betydning om den hele viden, og hvordan er kvaliteten af den viden? Hvordan påvirker den fri brugerredigering indholdets kvalitet, og hvilke funktioner benytter skaberne af Wikipedia sig af for at kunne fremstille og udstille relevant og interessant viden, der tilstræber neutralitet?

Vi vil starte med at give en redegørelse for, hvordan Wikipedia fungerer og beskrive sitet, iværksætternes målsætninger og de rammer, der er for brugernes udfoldelser. Dernæst vil vi tage fat på to vigtige spørgsmål i forbindelse med Wikipedias troværdighed: Hvordan bevarer man en vis neutralitet, især i forhold til følsomme emner? Og kan man bevare tilliden til et site, der udelukkende er styret af anonyme kræfter, mennesker som ikke kan holdes ansvarlige for deres input?

De svar vores undersøgelser giver os, vi vil holde op mod Encyclopædia Britannica, som vel nok er det mest gennemarbejdede og mest respekterede værk af sin slags, for at sige lidt om forskellen på de to måder at dele viden på, og om Wikipedias troværdighed kan stå mål med det oprindelige værk. Til sidst vil vi konkludere på vores foreløbige viden, og give vores bud på en fremtidig udvikling for hele verdens frie og gratis encyklopædi.

Hvad er Wikipedia?

Wiki er oprindeligt et hawaiiansk ord for hurtig, men i dag associeres det mest med et 2.0 websted, hvor alle har mulighed for at tilføje og ændre indhold. Wikipedia.org er vel nok den mest kendte wiki, og den fungerer som et frit tilgængeligt online leksikon på World Wide Webben. Alt er brugerskabt på siden, og det er også med til at gøre det gratis. Wikipedia blev startet på engelsk i 2001 af Jimmy Wales og Larry Sanger som en afstikker af Nupedia – et tidligere online encyklopædiprojekt1. Wikipedia ekspanderede hurtigt til andre lande og andre sprog, og i dag er der mere end 11,4 mio. artikler fordelt på over 250 sprog2 og med over 13 mio. brugere. Alene i Danmark er der mere end 95.000 artikler skrevet af 50.000 brugere, men det er dog den engelske/originale version, der er størst med mere end 2,5 mio. artikler do.2.
Wikipedias grundfilosofi er, at vi alle sammen ved noget inden for hver vores område, og Wikipedia tilbyder derfor et netsted, hvor vi kan skrive og redigere artikler og derved oplyse andre brugere, der måtte være interesserede. Samtidig er Wikipedia et alternativ til den traditionelle trykte encyklopædi, fordi den er frit tilgængelig for alle (eneste krav er en computer og internetforbindelse), den er gratis og så er den altid opdateret. En ulempe i forhold til den trykte encyklopædi er dog også, at det er så let for alle og enhver at redigere i de eksisterende artikler, og det kan føre til fejl og forkerte oplysninger og i værste fald vandalisme. Wikipedia er heller ikke helt så struktureret som en encyklopædi, fordi der er ingen andre end brugere selv, der bestemmer, hvilke artikler, der skal oprettes og i hvilken rækkefølge. Det er heller ikke en garanti, at samtlige artikelemner findes på alle sprog eller er lige udførlige beskrevet.
Alle artikler er ens bygget op, de har alle en artikelforside, en diskussionsside og en historieside. På diskussionssiden kan brugerne diskutere artiklen og rettelser og tilføjelser, og på historiesiden er det muligt at se de seneste aktiviteter for den pågældende artikel, og det er også muligt at gense tidligere versioner. Det kræver ingen særlige betingelser at skrive eller rette i Wikipedia, man kan både oprette sig som bruger, eller man kan skrive uden log-in. Vælger man det sidste bliver ens ip-adresse dog offentliggjort. Som registreret bruger kan man ansøge om at blive administrator og dermed en slags opsynsmænd for Wikipedia. Administratorerne skal følge med i artikler og sørge for at opdage vandalisme. Ligeledes har de også mulighed for at låse følsomme artikler, så det ikke er muligt at redigere dem, samt udelukke bestemte brugere eller ip-adresser3. Lige nu er der 24 aktive danske administratorer og 1.603 administratorer på den engelske del af Wikipedia do 3. Som nævnt, så er nogle artikler mere følsomme end andre, fordi brugerne har forskellige opfattelser af, hvad der er sandt, eller fordi artiklerne slet og ret bliver vandaliseret. Administratorer har derfor mulighed for at låse disse følsomme sider, så det enten kun er administratorerne, der har adgang til at rette i siderne eller brugere, der er logget ind. Disse sider er markeret med en hængelås i øverst i højre hjørne.
Nogle artikler i Wikipedia er selvfølgelig bedre skrevet og mere uddybende end andre, sådan er betingelserne, når der er over 13 mio. brugere. Wikipedia forsøger at samle disse artikler ved at lade brugerne nominere artiklerne i 3 kategorier: lovende artikler, gode artikler og fremragende artikler. Bliver en artikel godkendt til en af kategorierne, er det en slags blåstempling af artiklen i den pågældende version, men det udelukker ikke mulige forbedringer (eller forværringer). Wikipedia har selv opstilet nogle politikker for at sikre en vis standard, og de 3 kernepolitikker er, at artikler skal skrives ud fra et neutralt synspunkt (neutral point of view), de skal være verificerbare, og så må de ikke indeholde egen forskning (der ikke er offentliggjort andre steder). Disse tre politikker hænger uløseligt sammen for at sikre en god og kvalitativ artikel.
Neutraliteten i brugerskabt indhold

Den ene af Wikipedias 3 grundprincipper for indholdet i artiklerne er, at det skal være neutralt for at opnå en vis grad af standard og troværdighed, men problemet er, at det er meget svært at opnå for alle artikler. Der er artikler, som er mere følsomme end andre, og som folk har stærke meninger om. F.eks. kan en artikel om solen ikke opildne til en følelsesladet diskussion4, fordi det meste består af kolde facts, hvorimod personligheder, religiøse overbevisninger og visse lande virkelig kan bringe folk på barrikaderne, hvilket vi kan se på diskussionssiderne til artiklerne om bl.a. Sarah Palin5 og Nordkorea6.

”The ideal Wikipedia article is balanced, neutral and encyclopedic, containing
comprehensive, notable, verifiable knowledge”

7. Ifølge Wikipedia er dette opskriften på den ideelle artikel, men de sætter ”ideal” i kursiv, netop fordi det er svært at opnå i praksis. Alle menneske har en mening og en måde at anskue verden på, og det anerkender Wikipedia også8, men de prøver at forklare, at man, som bidragsyder til en artikel, skal beskrive forskellige synspunkter og ikke involvere sig i dem. Der er dog flere problemer med dette punkt, fordi som det første er det muligt at skrive noget, som ved første øjekast ser neutralt ud, men læser man mellem linjerne, så kan man godt finde frem til forfatterens holdning til emnet. For det andet så er der en overvægt af vestlige brugere i Wikipedia, vi kan således se ud fra Wikipedias egen statistik, at blandt de 25 største Wikipediaer på forskellige sprog, så er der kun 6 Wikipediaer, der ikke er på et europæisk sprog (og de 2 af de 6 er endda kunstsprog)9. De resterende 19 Wikipediaer er som sagt vestligt orienterede, og det kan derfor næppe undgås, at de fleste artikler får en underliggende vestlig holdning. En anden grundholdning hos Wikipedia er, at de ikke vil være et websted, hvor folk kan publicere deres egen forskning, fordi det også kan være svært at holde det neutralt. Ligeledes skal indholdet helst kunne verificeres hos en troværdig kilde, for ellers kan det jo være udtryk for en personlig mening. Nogle artikler bliver kåret til at være fremragende, gode eller lovende artikler – men det er jo sådan set kun en enkelt version, der bliver blåstemplet, i de efterfølgende versioner kan der sagtens laves fejl og ændres på neutraliteten, så selv med de ”blåstemplede” artikler skal man være opmærksom.
Ifølge Jimmy Wales, så er opbygningen af Wikipedia med til at stoppe fordomme og forudfattede meninger i artikler, fordi næsten alle artikler figurerer på en ”watch list”10. Som registreret bruger kan man oprette en watch list og tilføje artikler til denne. Når der bliver ændret i artiklerne bliver der gjort opmærksom på dette på listen. Ifølge Jimmy Wales hjælper dette de faste brugere til at opdage og rette fejl og derved også neutralitetsstridige ændringer – men det kræver jo at den pågældende artikel er tilknyttet en watch list. Der har været eksempler på, at der er lavet artikler – for sjov men sikkert også i ramme alvor – med bevidste forkerte oplysninger og antydninger, som ikke kunne verificeres nogen steder, og fordi disse ikke har været tilknyttet en watch list, så er der gået lang tid inden fejlen er blevet opdaget og rettet do 7. Wikipedia stoler på det gode i folk i og med, at alle artikler bliver offentliggjort i det øjeblik en bruger trykker ”gem” efter at have redigeret i en tekst, men som med så mange andre ting, så har nogle folk fundet ud af at misbruge Wikipedias åbenhed. Der er flere eksempler på, at store kendte firmaer og amerikanske politikere har været inde på Wikipedia og rette oplysninger om sig selv eller konkurrenten11. Når det er så let at redigere for alle og enhver, så er der det også let at betvivle neutraliteten, for hvordan ved vi, hvem der står bag det skrevne? Måske har vi en ip-adresse eller et brugernavn, men for en almindelig bruger siger dette ikke meget – det er alt for anonymt.

Wikipedia har gjort nogle tiltag for at være med til at sikre en vis grad af neutralitet og forhindre den værste vandalisme. Således er visse følsomme emner låst, så det kun er registrerede bruger, der kan ændre i indholdet. Sådanne emner er f.eks. de amerikanske præsidentkandidater, Nordkorea eller Holocaust. Det er emner, som alle folk har en mening om – enten for eller imod. Nogle har så stærke meninger, at det resulterer i direkte vandalisme på nogle emner, men ved at beskytte disse emner, så giver det brugeren et moralsk ansvar. Vil han stå inde med sine holdninger, eller vil han skrive dem og dermed risikere at blive ekskluderet. Dette tiltag kan i høj grad være med til at bevare en vis grad af neutralitet, men den dygtige ordjonglør vil højst sandsynlig kunne flette sine meninger ind alligevel. Et andet tiltag er at sætte en tidsforskydning på artiklerne således, at de først bliver offentliggjort 10 min efter ændringerne er foretaget12. Det giver administratorerne 10 min til at opdage fejl og vandalisering og rette det, inden artiklen bliver sendt ud på webben – men det kræver, at der sidder nogle flittige administratorer klar til at overvåge alle artikler. Det kan godt blive et problem, da Wikipedias motto netop er ”the free encyclopedia”13, og de baserer sig netop på frivillige mennesker do 10. Hvis folk skal til at betale for at bruge Wikipedia som et rigtigt og neutralt opslagsværk, så er der nok flere der vil synes, at der kan være andre og bedre alternativer.

Den anonyme afsender

I den ikke-virtuelle verden findes der meget lidt information, som ikke har en navngivet afsender. Tv, aviser, brochurer, magasiner, alle trykte medier har næsten altid en klar og navngivet afsender. Hvis en brochure ikke har en navngivet forfatter, vil der typisk være en organisation eller institution, som er ansvarlig for indholdet. Kilder til en artikel kan være anonyme for offentligheden, men de er ikke for journalisten, som man må stole på har tjekket kildens baggrund og historiens facts. Der er vel ingen medier, der er uden fejl, men der er næsten altid én, som man kan holde ansvarlig, for de fejl man måtte finde.
Anderledes er det med Wikipedia. Her er alle bidragsydere anonyme. En af pointerne ved Wikipedia er, at alle kan redigere i artiklerne, også selv om de ikke er logget ind, og et login er meget nemt at opnå: Man skal bare vælge et brugernavn, og have en email adresse. Et log-in giver dig mulighed for at overvåge sider og have en talk-side, men det er lige anonymt, da det er op til én selv, om man vil benytte sit rigtige navn.
Det er ikke tilfældet hos Britannica. Som Tom Panelas, komunikationschefen på Britannica, siger i et interview til Searcher:

... dybest set ser vi efter den bedste ekspert på alle områder, og prøver at
indhente en artikel fra ham eller hende. Det lykkes de fleste gange. Vores
bidragsydere inkluderer Einstein, freud, Marie Curie, og flere end 100 Nobel
prisvindere, inklusive mange der stadig skriver for os, som f.eks. Milton
Friedman. Førende historikere som Jospeh Ellis og Robert Dallek er blandt vores
bidragsydere i dag. (e.o.) 14

Her er vi altså sikret en form for kvalitet i indholdet. Der er naturligvis andre svagheder ved Britannica, som vi vil gå nærmere ind på i det næste afsnit, og naturligvis er der også en fare ved at stole blindt på det trykte medie, men her har vi altså en afsender, der er tydelig, særligt udvalgt og som har bevist sit værd indenfor sit felt.

Problemet ved den anonyme afsender på internettet spænder fra internet-børnelokkere og voldtægtsmænd, kriminelle elementer, der prøver at misbruge denne mekanisme, til håbefulde ungersvende, der måske giver sig ud for at være lidt mere end de er på et dating site. Dette medie lægger op til, at man kan være hvem man vil, og det er måske ikke altid så heldigt, når det gælder verificerbar viden:

”Ham som læser Wikipedia, er lidt i samme situation som ham, der besøger et
offentligt toilet”, siger Mr. McHenry, Britannicas tidligere redaktør. ”Det kan
være tydeligt beskidt, så han ved han skal bruge det med megen omtanke, eller
det kan synes nogenlunde rent, så han bliver lullet ind i en falsk tryghed. Hvad
han helt sikkert ikke ved er, hvem der har brugt toilettet før ham.”(e.o)

Spørgsmålet er, om den selvjustits, og det meritokrati, som Wikipedia lægger op til, er tilstrækkeligt til at erstatte den kendte afsender, og hvordan påvirker dette tilfældighedsprincip kvaliteten af indholdet? Når man går ind og læser på en side, jeg har taget ”North Korea” her, for at tydeliggøre et følsomt emne, hvor debatten hurtigt kan løbe af sporet. Her står der over artiklen: ”The neutrality of this article is disputet”, og som vi diskuterer ovenfor, kan der være problemer med at holde en neutral tone i artiklerne, men der også andre problemer, for når man går ind og kigger på debatsiderne, fører det egentlig bare til flere spørgsmål. Her bliver en bidragsyder sat på plads af en person, der kalder sig AreaControl:

”What is "de facto", some would say that "de facto" the United States is a
ultra-conservative wild west style firearms ghetto and there would be sources to
back them up! I hope you see what I am getting at - just because it's true
doesn't make it encyclopaedic.”
-AreaControl15

Troværdighed og kvalitet er mere, end den totale mængde af fejl. Og troværdighed er ikke bare, at en given oplysning kan refereres et sted fra. I en encyklopædi som Britannica skal oplysninger være verificerbare i mere end én kilde, for som AreaControl er inde på, så er der kilder til alt – der er jo folk, der stadig mener Elvis lever – at de har skrevet det i en tekst, gør det ikke sandt, og Faderhuset er en tosset religiøs sekt, men en gal kvinde som overhoved, er måske nok sandt, men det gør det ikke egnet til encyklopædi-stof. Derfor skal man være meget forsigtig med sine kilder, når man skriver bidrag til en videnssamling, og det er et spørgsmål, om denne selvjustits kan det samme som professionelle redaktører, for nok bliver faktuelle fejl rettet og fordomme diskuteret, men er der virkelig nogen, der går ind og tjekker samtlige kilders integritet?
Spørgsmålet er, om Wikipedia behøver at være anonymt, og om de ville højne kvaliteten af
indholdet, hvis man skulle give sig til kende med navn og billede? Måske ikke i forhold til hvad brugerne eller redaktørerne mener om deres frie leksikon, men som en overordnet betragtning, og for bedre at kunne opnå en blåstempling af det videndelingsprojekt, som wikipedia er?

Kontra Encyclopædia Britannica

Encyklopædi-traditionen stammer fra de ældste bibliotekers kataloger. Det er drømmen om at samle al viden i ét opslagsværk, og ordet encyklopædis græske rødder ”enkyklios paideia” betyder ”kredsformet læring”16, altså samlet viden fra alle felter. Det er naturligvis ikke muligt i dag, hvor en encyklopædi nærmere indeholder et udsnit af viden fra de fleste emner, men det har måske virket som en mulighed, da alle bøger var håndskrevne og kun tilgængelige for en håndfuld lærde. Der er også sket et skift fra da encyklopædien var én mands værk, som f.eks. Plinius den ældres 37 bind store Naturalis17 fra det første århundrede, til nutidens Britannicas 13 mand store hovedredaktion. Herudover skal man selvfølgelig lægge alle bidragsyderne til. Målsætningerne fra Leksika i dag går fra det helt brede alment dannende, til det helt specifikke faglige, og Britannica, som vi har valgt at sammenligne med, har altid haft det høje faglige niveau for øje.

Skal man sammenligne de to vidensmedier, med fokus på brugerflade, så er der naturligvis mange fordele ved at være et online leksikon. Hvor Wikipedia har et søgefelt, der fremkalder forslag efter hvert bogstav, du taster, har det trykte medie et stort og tungt indeks, du selv skal slå op i for at finde artikler i alfabetisk rækkefølge. Adgangen til Wikipedia er gratis for de knapt 370 mio. internetbrugere18 i verden, hvorimod de færreste har den samme adgang til Britannica i hjemmet, men må opsøge værket på et bibliotek, og det er jo ikke alle jordens folkeslag, der har adgang til samme services i den afdeling, som vi har i Danmark. Encyklopædien har et begrænset antal sider at gøre godt med, og det medfører en prioritering af emner og beskrivelsen af dem, hvorimod i Wikipedia er det brugeren, der bestemmer emnerne, og hvor meget de skal fylde. Wikipedia har også mulighed for at inddrage andre medier, som video og lydfiler, så man kan se et klip fra København, mens man hører den danske nationalsang, og de kan samarbejde med andre programmer, såsom Google Earth, og på den måde optimere sin vidensdelingsfunktion.

Den helt store styrke ved Wikipedia, er naturligvis den hastighed og den lethed, hvormed man kan opdatere artiklerne. Ifølge en amerikansk netavis døde Paul Newman fredag aften d. 26 september19, og det er postet på Wikipedia kl.02:47 UTC d. 27. september 200820 (i Danmark har man altså kunnet se ændringen lørdag morgen lidt i tre). Wikipedia slår i hvert fald de danske webaviser: Politiken har en artikel kl. 16.01 samme dag og de andre store webaviser har ca. samme tidspunkt for deres artikler, de sammenfaldende tider har nok noget, at gøre med, at de alle abonnerer på Ritzaus Bureaus nyhedstjeneste. Til sammenligning har Britannica i den nyeste udgave 35% opdateret stof i de 65.000 artikler21, og man kommer nok til at vente på årbogen, før Paul Newman er afgået ved døden ifølge Britannica. Men selvom Wikipedias styrke er aktualitet, så er det lige så nemt og effektivt at bruge netaviser, som nyhedsfeed. Muligheden for at rette faktuelle fejl, når man ser dem i Wikipedia, i stedet for at skulle skrive til en redaktion som Britannicas, der skal tjekke din henvendelses rigtighed, og så derefter bringe rettelsen i det næste opdaterede værk, taler også for Wikipedia modellen. Til gengæld bliver alle artikler, der kandiderer til Britannica, læst igennem og rettet af en redaktør, hvorimod ikke alle artikler bliver læst igennem af en fagkyndig i Wikipedia.

Kan vi så stole på Wikipedia?

Man skal aldrig stole blindt på et medie men altid bevare en kritisk indgangsvinkel. Nogle medier kræver bare større kritisk sans end andre, og det er vigtigt at holde sig dette for øje. Encyklopædia Britannica har gennem deres historie sikret sig tillid og troværdighed som medie og opslagsværk, hvorimod Wikipedia både er nyere og har en helt anderledes opbygning med hensyn til vidensdeling og (manglende) redaktionel linje. En af disse forskelle er, at Britannica er skrevet af specielt udvalgte professionelle folk, men hos Wikipedia er det lidt mere tilfældigt, fordi det er brugerne selv. Selvom der er retningslinjer for artikler hos Wikipedia, og der er en form for meritokrati, så må det i sidste ende påvirke neutraliteten og dermed troværdigheden. Ligeledes er den anonyme afsender også et problem for tilliden til den viden, man får serveret på Wikipedia, fordi vi ikke ved, om det er Brian nede fra grillen eller cand.scient.bibl. Elisabeth, der sidst har været inde og redigere på artiklen om Melvil Dewey.

De artikler i Wikipedia, der må anslås at være mest neutrale, er de, som omhandler ufølsomme emner med faktuelle oplysninger. Emner om f.eks. kendte personer eller religioner kan hurtigt bringe folk til tasterne for at synliggøre deres egen mening, og det bliver på bekostning af neutraliteten. Wikipedia har dog nogle redskaber til at begrænse og rette fejl, f.eks. kan de låse kontroversielle emner, så kun nogle brugere har mulighed for redigering, eller de kan sætte ”time delay” på artikler, men begge tiltag kræver alt andet lige, at der er nogle mennesker, der er kritiske og opdager dem. Ligeledes er størstedelen af brugerne på Wikipedia fra den vestlige verden, og det er stort set umuligt at undgå, at det farver artiklerne.

Det er også meget at forlange folks tillid til et site, hvor viden er i centrum, uden at man har den ringeste mulighed for at identificere afsenderen. Ingen andre medier har den luksus, og måske ville ingen andre bidragsydere til lignende sites eller udgivelser, egentlig ønske sig den? Når én har lavet et godt og ordentlig stykke arbejde, vil de fleste nok kræve en form for anerkendelse for det. Troværdighed handler også om afsenderens ansvar for sine udtalelser, og det er svært at stole på et site, hvor du egentlig kan sige hvad som helst, om hvem som helst, uden at blive stillet til regnskab.

En Wikipedia artikel bliver aldrig officiel, den vil altid være under bearbejdning, og det
påvirker troværdigheden. Encyklopædien foreligger i en fast udgave, og den kan der ikke ændres i før næste udgave. Wikipedias styrke er, at den er nemmere at bruge og der er bedre adgang i forhold til et dyrt og tungt opslagsværk, men det betyder ikke, at Wikipedia kan udkonkurrere Britannica, fordi de har hver deres berettigelse, brug og publikum. Et opslag i Wikipedia er perfekt til at afgøre diskussionen ved middagsbordet om hvornår Paul Newman døde, men ønsker man en bredere indgang til emne, især emner som man ikke har nogen forhåndsviden om, så ville vi nok vælge Encyclopædia Britannica. Det kræver nemlig en stor personlig viden for, at kunne afgøre, om Wikipedias artikler er troværdige.

1 Wikipedia (2008g)
2 Wikipedia (2008b)
3 Wikipedia (2008h)
4 Wikipedia (2008f)
5 Wikipedia (2008e)
6 Wikipedia (2008a)
7 Citat fra Wikipedia (2008g)
8 Wikipedia (2008i)
9 Wikipedia (2008b)
10 Berinstein (2006)
11 Borland (2007)
12 Berinstein (2006)
13 Wikipedia (2008g)
14Berinstein (2006) s. 2
15 Wikipedia (2008d)
16Andersen (1996) s.126
17Andersen (1996) s.127
18Internet world stats (2008)
19Ressner & Vogel (2008)
20Wikipedia (2008c)
21Berinstein (2006) s.1Litteraturhenvisninger

Forsidebilledet er lånt fra “Real Life Adventures” af Gary Wise & Lance Aldrich, 03.04.2007 på http://www.gocomics.com/reallifeadventures/2007/04/03/

Andersen, Axel. (1996). Veje til viden : Håndbog i informationssøgning. Gyldendal. S. 126-127

Berinstein, Paula (2006). The Kid’s All Right (And So’s the Old Man)Searcher, 14(03)

Borland, John (2007, 14. august). See who’s editing Wikipedia – Diebold, the CIA, a campaign.

Wired. http://www.wired.com/politics/onlinerights/news/2007/08/wiki_tracker?currentPage=all Lokaliseret 14.10.2008

Bruhn Jensen, K. (2008). Medier og samfund : En introduktion. Forlaget Samfundslitteratur

Bryant, S. et al. (2005). Becoming Wikipedian: transformation of participation in a collaborative online encyclopedia. Proceedings of GROUP International Conference on Supporting Group Work, 2005

Economist, The Vol.379 s.14-15,2006 fundet i: Fallis, Don. (?). Toward an espistemology of

Wikipedia. School of Information Resources and Library Science, University of Arizona

Internet world stats (2008). World internet usage and population statistics, Internet world stats, 30.06.2008. Lokaliseret 14.10.2008 på http://www.internetworldstats.com/stats.htm

Ressner, Jeffrey, & Vogel, Kenneth P.. (2008, 28. september). Paul Newman, actor and activist, dies. Politico. http://www.politico.com/news/stories/0908/14017.html Lokaliseret 14.10.2008

Wikipedia (2008a). Diskussion: Nordkorea, Wikipedia, 07.06.2008 kl. 13:44. Lokaliseret 14.10.2008 på http://da.wikipedia.org/wiki/Diskussion:Nordkorea
Wikipedia (2008b). List of Wikipedias, Wikipedia, 01.10.2008 kl. 22.20. Lokaliseret 10.10.2008 på http://meta.wikimedia.org/wiki/List_of_Wikipedias
Wikipedia (2008c). Paul Newman, Wikipedia, 27.09.2008, kl. 02:47. Lokaliseret 14.10.2008 på http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Paul_Newman&oldid=241256736
Wikipedia (2008d).Talk North Korea, Wikipedia, 15.10.2008, kl.00:52. Lokaliseret 13.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Talk:North_Korea
Wikipedia (2008e). Talk: Sarah Palin, Wikipedia, 14.10.2008 kl. 08:58. Lokaliseret 14.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Talk:Sarah_Palin
Wikipedia (2008f). Talk: Sun, Wikipedia, 08.10.2008 kl. 21:48. Lokaliseret 14.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Talk:Sun
Wikipedia (2008g). Wikipedia: About, Wikipedia, 10.10.2008, kl. 06.38. Lokaliseret 10.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:About
Wikipedia (2008h). Wikipedia: Administrators, Wikipedia, 09.10.2008 kl. 08:15. Lokaliseret 13.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Administrators
Wikipedia (2008i). Wikipedia: Neutral point of view, Wikipedia, 08.10.2008 kl. 23:28. Lokaliseret 10.10.2008 på http://en.wikipedia.org/wiki/NPOV
Ytzen, Flemming. (2008, 27. september). Hollywoods Mr. Blueeyes er død. Politiken.
http://politiken.dk/kultur/article573866.ece Lokaliseret 14.10.2008

Startrefleksion

Medier er en forudsætning for, at jeg kan opleve verden, og vel også for, at den kan opleve mig. Til dagligt bruger jeg forskellige medier, der opfylder forskellige behov: God skønlitteratur til fordybelse, tv til oplevelse, internettet til oplysning og til at holde mig i kontakt med resten af verden, om end på et lidt overfladisk niveau. Radioen kører ofte i baggrunden om morgenen, eller er i ørene når jeg cykler. Der ligger ofte en to-tre flyers, med oplysninger om kulturelle arrangementer i min taske, når jeg kommer hjem, og hvis en forside fanger mig, tager jeg også gerne et magasin med hjem, så jeg vil sige at mit forbrug af medier er bredt. Til gengæld giver jeg nogle medier mere opmærksomhed end andre, radioen kan jo fint stå at kværne i periferien af ens opmærksomhed, hvor en god bog kræver nogle flere mentale kræfter.

Som forbruger af medier vil jeg mene, at jeg er kritisk. Det er vigtigt for mig, at mediet ikke kræver mere, end det tilbyder i udbytte. Det kræver naturligvis brugervenlighed af selve mediet, men også kvalitet af indholdet, som jo i høj grad er basis for et godt udbytte. Lad os tage bogen: Den er rejsevenlig, hurtig at åbne og kan give nogle fantastiske oplevelser og indsigt i andre mennesker. Den tid jeg bruger på den, giver mig kvalitet igen. Men Internettet er tingene ikke altid så klare. Jeg synes ind i mellem, at når jeg har brugt to timer på browseren, har jeg fået en sludder for en sladder og nogle reklamer retur, og samtidig har nettet nogle muligheder, som ingen andre medier har; tovejs kommunikation med en bog, er vist kun for de tossede.

Selve mediet er det, der interesserer mig mindst. Jeg behøver ikke at vide, hvordan et billedrør fungerer, for at se en god film, og den tekniske forklaring på, hvordan computeren oversætter det binære talsystem til hjemmesider og film-arkiver, gør mig ikke nødvendigvis til en bedre bruger.

For mig betyder medier først og fremmest kommunikation og adgang til viden og oplevelse, og den adgang, jeg som bruger oplever, skal være af lige så høj kvalitet, som selv indholdet er.


HE

Vel mødt og tak fordi du kigger forbi!

Kære venner, bekendte og nye kammerater

Rigtigt hjerteligt velkommen til min nye blog! Jeg er spændt på hvad jeg kan bruge denne, for mig nye, kommunikationsform til, og jeg håber du vil hjælpe med tips og trix.

Måske kunne man lægge alle sine opgaver ud, så de er samlet ét sted, hvis en fremtidig arbejdsgiver skulle blive nysgerrig på, hvad man har beskæftiget sig med på skolen? Eller man kunne undersøge hvad der skal til, for at overtale folk til at besøge ens sider? Jeg håber i hvert fald du vil bruge min side, og bruge mine opgaver til inspiration, så vil jeg gøre det samme!

Hazel